Hanne Hansen
Gulerod

Et symbol på sundhed
Og guleroden (Daucus carota L). Ja den har vist længe været et symbol på sundhed! Og slet ikke uden grund. Gulerødder har et højt indhold af alfa- og beta-caroten. Det er beta.caroten, som i kroppen bliver omdannet til A-vitamin. Det kræver, at der er olie/fedt til stede, da det er et fedtopløseligt vitamin!
Beta-carotin er op til seks gange nemmer for kroppen at optage, hvis gulerødderne er kogt/bagt, og ellers jo finere revet og hakket jo bedre. Så husk at tygge de rå grundigt!
A-vitamin bidrager til at vedligeholde et normalt syn, hud og slimhinder, en normal celledeling i kroppen og et normalt immunforsvar. Gulerødder har også et pænt indhold af C-vitamin og flere forskellige mineraler, især kalium, natrium, kalcium, magnesium og fosfor.
Oveni er der også masser af fibre, som nærer vores gode bakterier i tarmen, øger volumen, og på flere måder altså er med til at forbedre fordøjelsen.
Jeg undgår helst at skrælle mine gulerødder (og rødder i det hele taget), for i skrællen sidder bitterstoffer (også før omtalte gode bakterier), som sætter ekstra skub i både fordøjelse, afgiftning, fedtforbrænding og ikke mindst forbedrer det blodsukkerbalancen og øger insulin følsomheden markant. Andre vigtige plantenæringsstoffer i rødderne har kraftig antioxidant effekt, og er kædet sammen med forbedret immunfunktion, formindsket risiko for mange sygdomme bl.a. hjerte/kar-sygdomme, forskellige former for cancer, osteoporosis, bronkitis og urinvejsinfektion. Her er det også vigt at holde sig for øje, at mindst 50% sidder i skrællen!
De inkluderer:
Beta-caroten som er omtalt længere oppe. Orange gulerødder har et ret højt indhold.
Alfa-caroten som i mindre mængder end Beta-caroten, bliver omdannet til A-vitamin.
Lycopen er en rød antioxidant. Findes i røde frugter og grøntsager, indklusive lilla og røde gulerødder.
Lutein er en af de mest forekommende antioxidanter i gulerødder. Vigtig for øjnene/synet.
Polyacetylen er et stof der i studier har vist sig at beskytte mod leukæmi og andre former for cancer.
Guleroden er en af de grøntsager, der bliver dyrket allermest af på verdensplan.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21864090
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/14673607
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12424335
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22263789
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21864090