top of page
Opskrifter & Inspiration

Mad er information til cellerne i kroppen, og næringsstofferne kan tænde og slukke for dine gener. Celler bliver skiftet ud ofte, og dernæst bygget op af den føde vi indtager og optager. På godt og ondt.

Her på bloggen kan du hente lækre opskrifter og inspiration til at integrere den kost og de madvaner, som tænder for lige netop de ressourcer i din krop, du har brug for. ​

Opskrifterne inddrager årstidens gode råvarer, hvor det er muligt, men er der noget du savner, er du altid velkommen til at kontakte mig.

  • Forfatters billedeHanne Hansen

Knækbrød med rester fra saftpresser



Det er så skønt, når noget kan bruges i stedet for at blive smidt ud.

Det er lige det, der er tilfældet med disse knækbrød.

Når jeg laver saft, gemmer jeg af og til det overskydende til vegedeller, brød, postej eller som i dette tilfælde knækbrød. Denne gang var saften af æble, gulerod, rødbede, mælkebøtte (både rod og blade), citron og appelsin.

Jeg har egentlig ikke noget imod at bruge alle rester, også selvom der så eks. er æbleskrog og kerner, ingefær, gurkemeje, citron- og appelsinskal eller andet med.

I denne opskrift er det kun fra rødbede, gulerod og mælkebøtte, så start med at presse det, og tag det fra inden du presser resten.


Ingredienser

1 liter grøntsagsfiber

8 dl havregryn (evt. glutenfrie)

1 dl. boghvedemel

1 dl. olivenolie

4 dl. blandede kerner (sesamfrø, hørfrø, chiafrø, solsikkekerner m.m)

4 1/2 dl. vand

2 spsk. urtesalt


Sådan gør du

Bland/rør, det hele rigtig godt, indtil du kan mærke det bliver mere klistret og sammenhængende. Det kan tage et stykke tid, men det betaler sig.

Lad det stå og hvile nogle timer (gerne til dagen efter), og rør så lidt mere.


Del dejen i 4 lige store portioner og hav 4 bageplader klar (uden papir).

Hav også 5 stykker bagepapir klar.

Rul dejen ud mellem 2 stykker papir, og sørg for, at det bliver helt jævnt og lige tykt over det hele (ca. 2 mm.). Det er vigtigt, for at få en jævn afbagning.


Træk det øverste papir af. Nu kan du drysse overfladen med birkes eller sesamfrø, lægge papiret på igen og lige rulle en tur henover, så kernerne trykkes ned i dejen (papiret af igen). Du kan også bare bage dem uden kerner. Træk papiret med de ubagte knækbrød over på en plade

Næste step er at markere med en kniv, hvor store de skal være, inden de bages.


Så sættes alle 4 plader i en forvarmet ovn på 150-160 grader (varmluft).

De skal bages i ca. en halv time, men ca. halvvejs er det en god ide at dele og vende dem, så kan der komme mere luft hele vejen rundt, og de tørrer nemmere.

Er de svære at brække fra hinanden, kan man bruge en saks.


Hold øje med dem. De skal være helt tørre, og de må ikke blive brændte (de bliver dog lidt mørkere hvis du har rødbede i). Hvis der skulle være nogle, der ikke er helt tørre nok, kan du lade dem blive i ovnen på eftervarmen.


Vær obs på at der kan være meget forskel på temperatur i forskellige ovne, så du må justere temperaturen, som passer for din ovn. Hellere starte lavt og give længere bagetid.

Brændte knækbrød er kedelige!


Jeg håber du rammer plet og kan nyde sprøde og lækre sager..






0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page